menu close menu

Udstilling – en rejse i et mandala univers

IMG_20170726_171842 IMG_20170726_191803Det sidste år har været en stor rejse for mig på alle planer.
Stærk, svær, smuk og dybt transformerende.

Jeg har altid min tegneblok med mig og maler min proces ud gennem mine billeder – både ude og hjemme. Det er min måde at bearbejde svære følelser og en måde at få kreativitet, skønhed og leg ind i mit liv – sammen med en geometrisk ro og orden, som giver mig balance og tryghed.

Dette år har jeg været i Portugal, Indien og Samsø samt hjemme i Aarhus og arbejdet med mig selv og min kreativitet på mange niveauer. Det er inspirerende for mig at komme ud og male mellem andre mennesker på fremmede steder. Andre gange er det lykken at male i min egen mandalahule herhjemme.

indiaJeg fortæller tit om mine rejser – både de indre og de ydre – gennem mandalaer og har glædet mig meget til at vise disse billeder frem. Mange af dem har ikke før været offentliggjort og har ligget og ventet på, at jeg var klar til at vise dem frem for verden.

Det er jeg nu!
Derfor vil jeg invitere dig indenfor i galleriet til en rundtur i mit mandalaunivers ♥ Kig forbi hvis du er i Smilets by.
Jeg sidder og maler i galleriet og er klar med åbne arme og en kop te. Jeg håber vi ses…

Velkommen til Divine Design – med centrum i hjertet ♥
Kærlig hilsen Birgitte Lyng Tolderlund

26-07-17 | 0 comments | in Ikke kategoriseret

Comments are closed.