Dette er en workshop, hvor du selv laver en mandala helt fra bunden. Du vil få undervisning i den geometri, der er grundlaget for mandalategning samt akvarelteknik og farvelære. Vi vil arbejde med at balancere det geometriske (Yang) med det flydende (Yin). Den skarpe og nøjagtige streg sammen med det flydende akvarel giver en smuk balance.
Ved at arbejde bevidst med Yin energien, mens vi er skabende og kreative, kan vi bevare nærværet og flyde med processen i stedet for kun at søge resultatet. Så kommer vi i kontakt med inspirationen, der bor allerdybest inde i vores kerne. Et stille sted hvor idéerne opstår spontant. Når vandet er faldet til ro, kan vi se klart… helt ned på bunden.
Vi bruger Goddess Guidance Oracle Cards til at hjælpe os med at vise os det fokus og tema, vi står med i livet lige nu. Det du mærker og får øje på indeni, formidler du i en mandala, som er et spejl af dit indre. Og tro mig…det er altid et smukt syn.
Du får din egen indrammede mandala med hjem fra kurset, som kan pynte og spejle din smukke sjæl og minde dig om stilhedens magi indeni.
Kurset er for både nybegyndere og erfarne, der er nysgerrige på mandalaer og ønsker fordybelse. Det kræver ingen forudsætninger at deltage. Prisen er inklusiv alle materialer.
Du skal selv medbringe din egen frokost. Jeg serverer kaffe, te, frugt, nødder og snacks. Der er fine muligheder for gratis parkering i området og mange buslinjer kommer også her.
Varighed: kl. 10.00 – 16.00.
Pris: 650 kr
TIlmeld dig via mail: info@divinedesign.dk eller telefon 22437643.
Du kan vælge at betale kontant eller overføre beløbet via netbank. Kontonummer: 9860 0000669911
Adresse: Willemoesgade 16 8200 Aarhus N
Jeg håber at du har lyst til at deltage i denne kreative og fordybende dag.
Velkommen <3
Kærligst Birgitte